GRÅZONE: En lille gruppe sex- arbejdere kæmper for at arbejde helt lovligt, men det er stort set umuligt, for prostitution er ikke anerkendt som erhverv

Kampen for at slippe for sort arbejde

GRÅZONE: En lille gruppe sex- arbejdere kæmper for at arbejde helt lovligt, men det er stort set umuligt, for prostitution er ikke anerkendt som erhverv









Af Martin Hein og David Wedege

christianborg@nordjyske.dk

KØBENHAVN: - Det hedder altså sexarbejder! En moden kvinde med skilt i hånden afbryder frejdigt et interview mellem to andre personer, da ordet "prostitueret" blev sagt.

Det ganske lille optrin skete i flokken af røde paraplyer, da sexarbejdere på kvindernes internationale kampdag 8. marts gik på gaden i en usædvanlig arbejderdemonstration på Vesterbro i København.

For mens andre kvinder på Rådhuspladsen - blot en kilometer væk - demonstrerede for at forbyde sexkøb, så demonstrerede sexarbejdere i fællesskab med solidariske medsøstre for at arbejdet skal være forbundet med almindelige arbejdsmarkedsrettigheder.

- Vi vil have ændret lovgivningen, så det sidestilles med alle andre erhverv, siger Eini Carina Grønvold. Som talsperson for gruppen Feministisk Initiativ var hun medarrangør af demonstrationen.

Hun mener, det er en ret for kvinder selv at vælge, om de vil sælge sex, og derfor skal man have arbejdsrettigheder som andre.

Lovligt - men ikke helt

Det er ikke ulovligt at sælge og købe sex i Danmark, men prostitution er heller ikke anerkendt som et lovligt erhverv.

Det er stort set umuligt at leve af det uden at bringe andre i fedtefadet på den ene eller den anden måde. Og selv om dele af miljøet er forbundet med kriminalitet, rammer de uklare regler dem, der forsøger at sælge sex efter alle kunstens regler.

Rent lovgivningsmæssigt er salg af sex siden 1999 stemplet som et socialt problem, og derfor bliver kvinderne fanget mellem to regelsæt.

På den ene side skal de betale moms og skat, men på den anden side må de ikke drive en virksomhed som alle andre, fordi ingen andre end den prostituerede må tjene penge på prostitutionen.

Det hedder rufferi og giver op til fire års fængsel.

- Vi er et lovligt erhverv i forhold til moms og skat, vi kan få et cvr-nummer og trække udgifterne fra til arbejdstøj, kondomer og så videre, men vi må ikke leje lokaler eller ansætte telefondamer og rengøringspersonale, siger Susanne Møller, talsmand for Sexarbejdernes Interesseorganisation, som dækker over cirka 100 sexarbejdere.

- Det eneste, der er lovligt, er selve salget og købet af sex, så hvis man vil gøre det helt lovligt, må man selv købe en erhvervsbygning og stå for alt det praktiske selv, siger hun.

Ikke højt prioriteret

Politiet definerer rufferi lige så enkelt: Det er, når man tjener penge på andres prostitution. Og det gør telefondamer, som dermed principielt er ruffere.

Det bekræfter vicepolitiinspektør René Hansen, som er leder af kvindehandelsgruppen i Københavns Politi, som dog ikke prioriterer kampen mod dem særlig højt.

- Jeg vil ikke sige, at de er fredet, men det er ikke det område, vi først kaster os over. Det er ikke dem, der scorer de store kasser, siger René Hansen.

På Vesterbro gik de cirka halvanden hundrede kvinder i fælles march ned ad Istedgade, hvor de i ly af røde paraplyer og med skilte og bannere råbte slagord som "sexarbejderrettigheder nu!" mens de passerede Istedgades mange sex- og pornobutikker samt undrende fodgængere.

Fra Feministisk Initiativ er Eini Carina Grønvold tilfreds med demonstrationen og med fremmødet.

- Jeg tror, at Danmark er klar til at diskutere - ikke bare forbud - men også rettigheder nu, siger hun. Med adresse til den anden demonstration på Rådhuspladsen.