KØBENHAVN: Hvorfor skal prostituerede ikke have samme muligheder som andre erhvervsdrivende?
Pia Adelsteen (DF): Det er lige præcis det, man må kigge på. For hvis man anerkender prostitution som lovligt, så er spørgsmålet, hvordan man også sikrer, at de kan drive erhvervet uden at bryde loven, men også uden, at vi åbner op for udnyttelse af de prostituerede.
Kim Andersen (V): Jeg ved ikke, om de ikke har samme muligheder. De kan vel for eksempel godt lave en a-kasse, men hvis ikke, så er der jo nok ikke så stor arbejdsløshed i den branche.
Line Barfod (EL): Prostitution er jo ikke et erhverv som andre erhverv, og jeg går ikke ind for en legalisering, fordi jeg ønsker et samfund, hvor sex ikke er noget, man køber og sælger. Der er en række skadesvirkninger, lige som hvis man arbejder med asbest, så vi mener, der skal langt større social indsats til for at forhindre og forebygge prostitution.
Simon Emil Ammitzbøll (LA): Det skal de da også. Man har et hyklerisk forhold til prostitution, hvor man presser sine normer ned over andre. Vi vil gerne lave de samme regler for prostituerede, så de får nogle ordentlige forhold i stedet for.
Tip en ven
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.