KØBENHAVN: Når Hassan anbringes uden for hjemmet, er det oftest på grund af vold, trusler og omsorgssvigt. Når Hans anbringes uden for hjemmet, sker det oftest, fordi mor og far har massive misbrugsproblemer. Det viser Ankestyrelsens nyeste rapport "Anbringelser af børn og unge 2008".

Det er umuligt at angive én forklaring på, hvorfor børn og unge med anden etnisk baggrund tumler med andre problemer end deres etnisk danske jævnaldrende. Men normerne i hjemmet og den kulturelle baggrund spiller ind, mener integrationskonsulent Manu Sareen.

- Druk og misbrug er ikke en klar problemstilling hos minoritetsbørn, fordi forældrene simpelthen ikke bruger rusmidler. Omvendt bliver minoritetsbørn oftere slået i hjemmet, fordi det er mere socialt acceptabelt at knalde sit barn en på hovedet, siger Manu Sareen.

Han hæfter sig samtidig ved, at børn med anden etnisk baggrund end dansk når en højere alder, før de fjernes fra hjemmet. Og ofte har de selv kvalificeret sig til en anbringelse gennem ungdomssanktionen, simpelthen fordi de er blevet kriminelle. Han ser derfor tegn på, at sagsbehandlere har en berøringsangst i forhold til at gribe ind i indvandrerfamilier.

Den udlægning genkender seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Tine Egelund, der igennem en årrække har beskæftiget sig med børn, der er anbragt uden for hjemmet.

- I det hele taget er børneklienter med en anden etnisk baggrund et underforsket område. Men der er få undersøgelser, der tyder på, at socialarbejderne føler sig usikre over for etniske minoritetsfamilier. De har vanskeligt ved at forstå og tolke familiens problemer, blandt andet fordi de mangler uddannelse på dette felt. Det betyder, at man kender de unge og deres familier mindre og derfor måske kommer til at gribe senere ind, siger hun.

Formålet med anbringelsesreformen fra 2006 var netop, at man skulle gribe tidligere ind og hjælpe børn, der har det skidt. Det formål er ikke opfyldt, hverken for etnisk danske børn eller for børn med anden etnisk baggrund, mener socialpædagogernes næstformand, Benny Andersen.

- 69 pct. af alle de anbragte børn er mellem 12 og 17 år, før de bliver anbragt, viser statistikken fra Ankestyrelsen. Det er ikke et billede af en tidlig indsats, siger Benny Andersen.

På Christiansborg har man også bemærket forskellen i anbragte børns problemer. Og tallene vækker uro hos Socialdemokraterne, som vil berøringsangsten til livs:

- Smertetærsklen for, hvornår man anbringer et barn, må simpelthen ikke være forskellig alt efter etnicitet. Derfor må vi have de her børn og unge ind i vuggestuer og børnehaver, så vi lærer dem at kende. Derudover er det et kraftigt opråb til os politikere om, at der lever nogle familier i Danmark med en kraftig koncentration af sociale problemer, og dem skal vi løse, siger socialordfører Mette Frederiksen./ritzau/