Inden du går i gang med en større opgave, skal du måske lige fordre akvariefiskene, tjekke vennernes status på Facebook og tapetsere soveværelset?

Inden du ser dig om, er du på vej til IKEA efter fyrfadslys, som prikken over i'et til dit nytapetserede soveværelse. Og så gik den dag.

De fleste af os kender til overspringshandlinger - men ikke årsagen til dem.

Det er ikke overspringshandlingerne der er dit problem

- Overspringshandlingerne er blot symptomer på dit problem. Der er en underliggende årsag til dine overspringshandlinger og det er den, du skal finde frem til. Det handler altså om, at forstå psykologien bag dine overspringshandlinger for at komme dem til livs, fortæller Dorthe Rindbo, der er rådgiver i personlig planlægning.

Hyggelig selvdestruktion

Den underliggende årsag til dine overspringshandlinger kan være dårligt selvværd, perfektionisme, ubeslutsomhed, manglende kompetencer samt frygt for fiasko eller succes. Det kan også være en cocktail af det hele.

Men helt overordnet handler overspringshandlinger om frygt og overbevisninger.

- Overspringshandlinger kan i virkeligheden betegnes som en hyggelig selvdestruktion. Du hygger dig med ligegyldige ting, mens arbejderbunkerne og den dårlige samvittighed vokser op over ørene på dig - og det kan gå ud over dit selvværd, uddyber Dorthe Rindbo.

Hvis man ikke har tillid til sine evner og hvis man ikke tror, at man kan klare en opgave godt, så er det, at overspringshandlingerne begynder at stå i kø.

Skyld, skam og stress

Det kan resultere i skyldfølelse, skam, dårligt selvværd og stress. Man kommer ind i en negativ spiral, hvor den manglende tro på ens evner fører til frygt for fiasko.

Det leder til flere overspringshandlinger og selvkritik, som igen leder til en endnu større frygt for fiasko og endnu flere overspringshandlinger.

- Men det er ikke overspringshandlingerne, der starter det negative mønster. Det er den underliggende årsag, fortæller Dorthe Rindbo.

Bliv dus med dine overspringshandlinger

Dorthe Rindbo kommer med følgende 5 spørgsmål, der indikerer, hvor du kan sætte ind over for dine overspringshandlinger.

1 Hvad er mine typiske overspringshandlinger?

(Fx: Se fjernsyn, afrime fryseren, ommøblere stuen, tjekke mails, shoppe)

2 Hvilke konkrete opgaver udskyder jeg tit?

(Fx: Momsregnskab, motion, større skriftlige opgaver, telefonopkald, mit bogprojekt)

3 Er der en rød tråd i de opgaver, som jeg udskyder?

(Fx: "Alt vedrørende økonomi udsætter jeg" eller "Opgaver, hvor jeg skal kommunikere med mennesker, jeg ikke kender, undgår jeg")

4 Hvad er mine typiske begrundelser for at udsætte en opgave?

(Fx: "Jeg er simpelthen for træt" eller "Man kan ikke forcere en kreativ proces" eller "Jeg skal lige slappe lidt af først")

5 Hvad er de egentlige årsager til, at jeg udsætter en opgave?

(Fx: "Jeg ved ikke, hvordan jeg skal løse opgaven" eller "Jeg er bange for afslag" eller "Jeg er bange for at virke dum")

- I stedet for at bruge din tid på kreative overspringshandlinger, skal du altså stoppe op og undersøge den opgave, som du så ihærdigt forsøger at undslippe. Spørg dig selv, hvorfor du undgår opgaven, lyder det fra Dorthe Rindbo, der i kraft af sin rolle som rådgiver i personlig planlægning, ofte kommer ind på problematikken om overspringshandlinger.

Du kan læse mere på www.dortherindbo.dk