For stram miljøkurs

Relaterede billeder

Avisannonce

Annonce

Annonce

Borgmester H.C. Maarup (S), Mariagerfjord Kommune: - Vi gider ikke fremstå i et uforståeligt lys over for vore egne borgere. Arkivfoto: Grete Dahl
Borgmester H.C. Maarup (S), Mariagerfjord Kommune: - Vi gider ikke fremstå i et uforståeligt lys over for vore egne borgere. Arkivfoto: Grete Dahl

Mariagerfjord overregulerer fjordlandmænd, mener Miljøstyrelsen

Mariagerfjord Kommune administrerer strammere og mere restriktivt, end nødvendigt, når den behandler og i nogle tilfælde giver afslag på landmænds ansøgninger om at måtte udvide deres husdyrbrug nær Mariager Fjord.

- Hvis kommunen alene forsøger at opfylde målsætningen for belastning af fjorden med kvælstof gennem brug af husdyrgodkendelsesloven, så overregulerer man de husdyrbrug, der søger om udvidelse. Så går kommunen for vidt i forhold til de beskyttelsesniveauer, der sættes i loven.

- At opfylde den fulde målsætning alene med brug af husdyrgodkendelselsloven har aldrig været hensigten. Effekten skal nåes i sammenhæng med de Vand & Natura 2000-planer, som fremlægges på torsdag, siger kontorchef Sune I. Schou, Miljøstyrelsen, til NORDJYSKE.

Bl.a. skal regeringens Grøn Vækst plan fra 2009 med krav om at udvide dyrkningsfrie bræmmer omkring søer og vandløb fra to til 10 meter med i beregningen.

Grøn Vækst indgår i Vand & Natura 2000's palet af virkemidler med blandt andet ekstra efterafgrøder, ådalsprojekter og randzoner omkring søer og bidrager væsentligt til at nå de målsætninger, Danmark internationalt har forpligtet sig til.

Sune I. Schou pointerer, at netop regulering i husdyrbrugenes udledning af nitrat (kvælstof) i fjorden faktisk spiller en mindre rolle i forhold til summen af de andre strenge, man får at spille på i brugen af de Natur- og Vandplanerne.

- Den store kvælstofudledning sker ikke ved, at man bruger husdyrgødning frem for kunstgødning - men ved, at man overhovedet dyrker jorden til planteavl eller til brug for husdyr.

Her giver randzoner med krav om, at der hverken må dyrkes, sprøjtes eller gødskes tættere end 10 meter på vandløb og søer en relativt større effekt end ved at regulere i husdyrgødning, forklarer Sune I. Schou.

- At man fra Mariagerfjord Kommunes side er opmærksom på, at fjorden har et særligt beskyttelsesbehov, bifalder vi. Vi er også enige med kommunen om målet. Men i selve målopfyldelsen fokuserer man for snævert på brug af husdyrgodkendelsesloven, konkluderer han.

Kritikken indgår også i referatet fra et møde i november, som Miljøstyrelsen og Miljøcenter Århus holdt med topembedsmænd fra Mariagerfjords miljøforvaltning.

Et møde, som Mariagerfjords borgmester H.C. Maarups (S) deltog i, og som efter hans opfattelse efterlod flere spørgsmål end svar.

- Vi vil så inderligt gerne bede om konkrete anvisninger og ikke kun overordnet snak styret af holdninger,

- Det politiske flertal i Mariagerfjord Byråd bag de mange afslag til landmænd føler sig belastet af den faktuelle viden, vi har fra Danmarks Miljøundersøgelser, som også hører under Miljøministeriet, og som netop anbefaler en lav tålegrænse i forhold til udledning af kvælstof fra landbruget.

- Nu får vi at vide, at vi skal lukke øjnene for faktuel viden og i stedet forvente en langtidseffekt af planer, vi endnu ikke har set, siger H.C. Maarup, der nu kræver direkte svar fra miljøminister Troels Lund Poulsen (V).

- Vi skal gerne rette ind, hvis vi får nogle klare svar, for vi gider ikke fremstå i et uforståeligt lys over for vore egne borgere, tilføjer borgmesteren.

Tip en ven Print artikel

Kommenter denne artikel

13. jan 2010 kl. 14:58 TNL

Læs/besvar

Kommentar: Hvis det her betyder, at Mariager Fjord kommunes borgere skal investere 300 mill. i et nyt fælles renseanlæg, så der bliver plads til flere udledninger fra landbruget, så skal landbruget selv betale en del af det nye renseanlæg. Alt andet vil være uanstændigt overfor almindelige skatteborgere.  

Læs/besvar

13. jan 2010 kl. 18:50 Tage Kjærsgård

Læs/besvar

Helt enig, hvem ellers.

Læs/besvar

14. jan 2010 kl. 10:58 Ingeniøren

Læs/besvar

Jamen hvis det er rimeligt så skal husejerne i Hobro vel betale erstatning til landbruget for i årevis at have ledt urenset spildevand ud i fjorden? Faktum er at under kraftige rengskyl ryger spildevand fra Hobro direkte ud i Mariager Fjord efter at have passeret en rist der akkurat formår at sortere cykelstel og rotter fra. Vi bidrager alle til fjordens forurening - eller mangel på samme - og det kan ikke være rimeligt at en enkelt branche skal bøde for alle andre. Derfor er det ikke rimeligt at kommunen forlanger at landbruget alene skal klare den forbedring af miljøet som man har sat sig som mål. Landbruget har gennem årtierne allerede sænket udvaskningen væsentligt. Vi byboere må også snart til at bidrage ved at reducere vores udledning.

Læs/besvar

14. jan 2010 kl. 15:21 TNL

Læs/besvar

Så var det jo ikke helt forkert da et ingeniørfirma for 7-8 år siden slog fast, at Hobro havde et kloakmæssigt efterslæb i 100 mill. kr. klassen, hvilket det daværende byråd benægtede :-) Iøvrigt er reglerne for landbruget stadig fastsat af regeringen !!

Læs/besvar

15. jan 2010 kl. 07:24 Ingeniøren

Læs/besvar

Jamen hvis reglerne er fastsat af regeringen og ministerierne siger at tilladelserne skal gives er det jo meget let: Så skal landbruget have lov til at udvidde deres bedrifter og reducere udledningen (vi må jo ikke glemme at der i forbindelse med udviddelserne også kommer en miljøgevinst). Problemet er "blot" at politikerne med socialdemokraterne i spidsen har en vision om at lukke al landbrug i kommunen. Og det er ikke noget der er grebet ud af den blå luft: En politiker fra S indrømmede faktisk under valgkampen at det faktisk er deres mål at lukke al landbrug i kommunen.

Læs/besvar

15. jan 2010 kl. 09:39 TNL

Læs/besvar

Det sidste først. "En politiker der vil lukke landbruget skal ikke være politiker" ! Debatten om reducering af udledningen indeholder 2 måleparametre, nemlig landbrugets som typisk kommer til udtryk i "udledning pr dyreenhed" og Biologernes måleparametre som viser hvor stor en totalmængde der tilføres Mariager Fjord af de forskellige problemstoffer. Hvis der reduceres pr. dyreenhed, men samtidig gives tilladelser til flere dyr, så får Fjorden jo tilført en større udledning samlet set, og det går simpelthen ikke. Hvis landbruget kan dokumentere et samlet fald i den totale tilførte mængde til Fjorden, så synes jeg ikke det kan gå for hurtigt med, at få samarbejdet op at stå igen :-)       

Læs/besvar

15. jan 2010 kl. 15:43 Ingeniøren

Læs/besvar

- Jamen så er der jo ingen tvivl. Så skal landbruget have tilladelserne. Udviddelserne betyder nemlig mindre samlet udledning. Under valgkampen blev det af Svend Madsen fra Venstre beregnet hvor mange tons kvælstof fjorden kunne have sluppet for hvis tilladelserne var blevet givet - jeg kan ikke huske tallet men det var i alt fald stort. Der er jo ikke blot tale om en restriktiv kurs - der er tale om at man ikke tillader reduktion i udledningen med det argument at reduktionen ikke er stor nok.

Læs/besvar

Se alle kommentarer

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?
                 
<september 2010>
mationtofr
303112345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930123
45678910

Næste Toparrangement

Karolinelund after dark
Sted
Karolinelund
Dato
03-09-2010
Læs mere