- Har du nummeret på hende?
Borgmesterkandidat i Hjørring ville gerne have nummeret på ung, kvindelig kandidat fra andet parti til stor moro for valggæsterne
Opdateret 09. juni 2022 kl. 10:37
VRÅ: Selv om man er 11. generation vendelbo, så kan man godt være i det lumre hjørne i en offentlig forsamling.
Det beviste den konservative borgmesterkandidat Daniel Rugholm på valgmødet i Idrætscenter Vendsyssel mandag aften.
Her skulle kandidaterne afslutningsvis runde af med at stille sidemanden til højre i panelet et spørgsmål - og Daniel Rugholm kom med et højest overraskende spørgsmål til den radikale spidskandidat, Thomas Mark.
- Har du nummeret på hende den unge kandidat, der stiller op for Jer?, lød det fra 31-årige Daniel Rugholm, hvorefter der var solid latter fra i salen.
Han henviste til 27-årige Sophie Danneris Jensen, der er nummer to på den radikale liste, men inden Thomas Mark fik skrevet nummeret ned, så fik han dog et nyt spørgsmål af Rugholm vedrørende arbejdspladser - og telefonnummeret blev ikke overrakt.
Der er altså fortsat udelukkende tale om et valgforbund af teknisk karakter mellem konservative og radikale i Hjørring Kommune ...et forbund, som Liberal Alliance i øvrigt også er med i.
Er du single?
- Ja, ellers havde jeg da ikke spurgt om nummeret!, lyder det med et glimt i øjet fra Daniel Rugholm.
- Efter debatter om vigtige - men dystre emner - som skolelukninger, besparelser, ældrepleje og ADHD, så synes jeg, at mødet trængte til en humoristisk bemærkning, forklarer han.
Han har skrevet
Sophie Danneris Jensen havde tirsdag eftermiddag endnu ikke talt med Daniel Rugholm.
- Jeg var også i hallen, men han turde åbenbart ikke at spørge mig om nummeret direkte, konstaterer hun tørt.
- Men han må gerne ringe til mig. Så kan vi snakke politik. Vi har begge mærkesager om at skabe vækst ved blandt andet at sørge for gode vilkår for iværksættere, lyder det radikale svar.
Daniel Rugholm har dog skrevet til hende for at forklare baggrunden for den friske bemærkning.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.