Voldtægt

19-årig i fængsel for to voldtægter

Voldtog to unge kvinder i samme baggård i Aalborg

Det var i denne baggård i Aalborg, begge voldtægter fandt sted. Arkivfoto: Michael Bygballe
Det var i denne baggård i Aalborg, begge voldtægter fandt sted. Arkivfoto: Michael Bygballe Michael Bygballe

Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:31

AALBORG: En 19-årig pakistansk mand er ved byretten i Aalborg blevet idømt fem års fængsel for voldtægt af to unge kvinder i en baggård i Aalborg.

Når han har afsonet sin fængselsdom, vil han blive udvist af Danmark for altid, bestemte byretten.

Den dømte skal betale 80.000 kr. i erstatning til hvert af de to voldtægtsofre.

Trukket ind i baggård

Den 19-årige mand har nægtet, at han begik de to voldtægter, som foregik i den samme baggård ved et kollegium på Boulevarden i Aalborg.

Første voldtægt skete ved 05-tiden om morgenen 6. oktober sidste år, den næste voldtægt skete i samme baggård to uger senere.

Begge kvinder blev trukket ind i baggården med vold og truet. Den ene kvinde havde han truet med at dræbe, hvis hun ikke føjede ham, ifølge anklagen.

Voldtægtsofrene var to kvinder på hhv. 21 og 24 år.

Skal blive bag tremmer

Anklageren havde krævet den 19-årige mand idømt seks års fængsel med efterfølgende udvisning for altid.

Forsvareren krævede den unge mand frifundet.

Den 19-årige blev dømt efter anklageskriftet, og dommen lød på fem års fængsel med efterfølgende udvisning for altid.

Selv om den 19-årige mand havde nægtet sig skyldig under retssagen, modtag han dommen, ifølge anklager Ingrid Munch Hansen.

Den 19-årige skal sidde varetægtsfængslet frem til afsoning af dommen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden