Politi

450 noteret i razzia

Omkring 5.000 køretøjer standset i udvidet rutinekontrol over hele Nordjylland

Foto: Jesper Thomasen
Foto: Jesper Thomasen

NORDJYLLAND: 5.000 standsede køretøjer og omkring 450 rapporter. Det var høsten, da politiet i går rykkede massivt ud rundt om i Nordjylland for at tjekke personbiler og lastbiler.

De mange rapporter dækker over alt lige fra fejl og mangler på knallert, personbiler og lastbiler, trafikfarlige forseelser som manglende selebrug, anvendelse at håndholdt mobiltelefon og også adskillige hastighedsovertrædelser, spirituskørsel samt kørsel uden kørekort.

- Vi laver disse store kontroller, fordi vi gerne vil kontrollere bredt, så vi også kigger efter andre lovovertrædelser end ”kun” færdselsrelaterede forseelser, siger indsatslederen for den store aktion, politikommissær Claus Kjær-Pedersen, Nordjyllands Politi.

Han er meget tilfreds med sine kollegers indsats.

Kontrollen var delt op i 3 hovedområder:

- Kontrol af person- og varebiler, traktorer, motorcykler samt knallerter.

- Indsats mod trafikfarlige forseelser, for eksempel manglende brug af sele eller brug af håndholdt mobil under kørsel.

- Tungvognskontrol, som fandt sted ved Hirtshals Havn og ved Støvring.

- Der er tale om den såkaldte udvidede rutinekontrol, som politiet arrangerer et par gange om året, oplyser Lars Eriksen, der leder Tungvognscenter Nord i Aalborg og i går koordinerede den omfattende lastbilsrazzia ved Hirtshals Transport Center.

Her havde politiet følgeskab af Skat, Trafikstyrelsen og Fødevarestyrelsen.

Der var kontrolsteder i blandt andet Aalborg, Nørresundby, Frederikshavn, Hjørring, Pandrup, Hirtshals, Støvring og Hobro.

Kontrollen blev udført som et samarbejde med politifolk fra flere afdelinger - især færdselspolitiet og lokalpolitiet deltog i kontrollen.

Rundt om i regionen var mere end 100 politifolk kaldt ud i marken for at lave den systematiske kontrol af de nordjyske bilister.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden