AaB-trio definitivt ude mod SønderjyskE
Kasper Risgård gennemførte ikke torsdagens træningspas
AALBORG: Anders K. Jacobsen og Gilli Sørensen havde begge snøret løbeskoene ved torsdagens AaB-træning, men genoptræningen er endnu ikke så langt fremme, at de kan deltage i søndagens superligakamp mod SønderjyskE.
Det samme gælder for Henrik Dalsgaard, der har problemer med sit ene knæ.
- De tre er ikke i betragtning til kampen mod SønderjyskE, siger cheftræner Kent Nielsen.
Risgård udgik
Henrik Dalsgaard var ellers kommet tilbage fra den skade, der holdte ham ude af forårets første kampe.
- Jeg forventer, at han starter langsomt op i næste uge, siger Kent Nielsen.
Kasper Risgård var med i den første del af torsdagens træning, men anden del sprang han over grundet et ømt knæ. Kent Nielsen forventer dog, at matchvinderen fra topbraget mod FC Midtjylland træner fredag.