DHF: Skal kigge på ADH-licensen
Bøje Larsens udtalelser om ubetalte regninger i gammelt selskab undrer i Dansk Håndbold Forbund
Opdateret 14. august 2013 kl. 10:52
AALBORG: Leder af Klub- og Elitesektionen under Dansk Håndbold Forbund (DHF), Frank Smith, spidsede ører, da han mandag hørte Aalborg DH’s direktør Bøje Larsen tale om ubetalte regninger i det gamle selskab Aalborg DH A/S.
Håndboldklubben fik nemlig for et år siden grønt lys til at få overført licensen til at spille i dameligaen til det nystiftede Aalborg DH ApS.
- Det kan kun lade sig gøre at få godkendt overførslen, hvis der ikke er gæld og krav mod det gamle selskab, siger Frank Smith.
- Så jeg kan næsten ikke tro, at Bøje Larsen taler sandt. Ellers ville vores jurist og økonomichef ikke have sagt god for licensoverførslen.
- De er dog begge på ferie i øjeblikket, så jeg har ikke haft mulighed for at tjekke op på sagen, siger Frank Smith.
De nye oplysninger vil han dog gå videre med.
- Vi er selvfølgelig nødt til at undersøge, hvad der ligger bag den udtalelse, som flagrer lidt i vinden. Indtil videre er det jo meget ukonkret, siger DHF-lederen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.