Virksomhedsøkonomi

Konkurs: 45 mister deres job

Stik imod udmeldingerne til offentligheden blev sommerens brand enden på nordjysk producent af printplader

Stik imod udmeldingerne til offentligheden blev sommerens brand enden på den nordjyske producent af printplader. Arkivfoto: Jan Pedersen
Stik imod udmeldingerne til offentligheden blev sommerens brand enden på den nordjyske producent af printplader. Arkivfoto: Jan Pedersen

Opdateret kl. 08:47

AALBORG: Virksomheden Printcagraphics er blevet erklæret konkurs. Dermed åbner virksomheden med hjemsted i Aalborg Øst ikke igen efter en brand i begyndelsen af juli, som betød et stop for virksomhedens produktion af printplader til blandt andet rumfartsindustrien.

Ved konkursen mister 45 ansatte umiddelbart deres job.

Over fem linjer på engelsk fortæller ejeren af Printcagraphics - britiske Graphics Plc. - på virksomhedens hjemmeside, at man ”beklageligvis har besluttet at lukke fabrikken”, og at lukningen skyldes, at man ”ikke kan få fabrikken op at køre inden for en tidsfrist, som er acceptabel for kunderne”.

Kom med positive meldinger

Det er kun 14 dage siden, at den internationale nyhedstjeneste evertiq - der beskæftiger sig specielt med elektronikindustrien - kunne fortælle, at reparationerne på fabrikken i Aalborg var så fremskredne, at medarbejderne var ved at gøre klar til genoptagelse af produktionen.

Og i det årsregnskab fra Printcagraphics, der blev afleveret i begyndelsen af juli i år, skriver ledelsen i øvrigt, at den britiske ejer ”har afgivet en skriftlig støtteerklæring, der sikrer selskabet (Printca, red.) den fornødne likviditet til den fortsatte drift i 2014”.

Det vides ikke, hvad der i løbet af få dage har fået Graphics Plc. til totalt at skifte holdning til den danske dattervirksomheds fremtid, og det har ikke været muligt at få kontakt til administrerende direktør David Pike fra Graphics Plc.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden