Teater

Lisbet fik sin Helle

Cirkusrevyens dronning modtog en særlig afskedsgave, der har rødder i hendes fortid i Aalborg

Anton Thomsen fik sendt Lisbet Dahl tilbage til København med et træ, som hun nu vil plante ved sit nyerhvervede sommerhus.
Anton Thomsen fik sendt Lisbet Dahl tilbage til København med et træ, som hun nu vil plante ved sit nyerhvervede sommerhus.

AALBORG: Inden skuespiller Lisbet Dahl efter fem succesfulde dage med Cirkusrevyen i Aalborg mandag drog østover, fik hun en særlig gave med på vejen.

Aalborgs gamle anlægsgartner, Anton Thomsen fra Thomsens Planteskole, havde sat Lisbeth Dahl i stævne ved Aalborg Kongres & Kultur Center, så han kunne forære hende en efterkommer af det træ, hun for 46 år siden navngav Juniperus ”Helle”. Opkaldt efter Anton Thomasen datter Helle.

Navngivningen i 1968 blev arrangeret i forbindelse med, at Thomsen-familien åbnede nyt stort havecenter på Hobrovej.

Dengang spillede Lisbet Dahl sammen med Niels Vigild på Aalborg Teater, og også han navngav en plantesort - Taxus ”Lin”. Anton Thomsen fortalte Lisbet Dahl, at træet i USA altid er blevet solgt under navnet Helle.

Lisbet Dahl har tænkt sig at plante hendes ”Helle” ved et nyerhvervet sommerhus i Nordsjælland.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden