Forskning

AAU rykker i top-50

Dygtige forskere og intensiv publikation forbedrer placeringen

AAU kan glæde sig over sin første placering i top-50. Forskerne fra Energiteknik, hvor økoracerne hører hjemme, er blandt de ansvarlige. Arkivfoto: Michael Koch
AAU kan glæde sig over sin første placering i top-50. Forskerne fra Energiteknik, hvor økoracerne hører hjemme, er blandt de ansvarlige. Arkivfoto: Michael Koch

AALBORG: Forskerne inden for elektronik og energiteknik på Aalborg Universitet er dygtige. Så dygtige, at de nu er rangeret som nummer 47 på verdensplan på rankinglisten fra bureauet QS.

Det er AAU’s første placering blandt de bedste 50 på en sådan liste. Den skyldes i høj grad, at forskerne på de to områder gennem de senere år har markeret sig stadigt stærkere i videnskabelige tidsskrifter.

Samtidig har universitetet haft held til at tiltrække en lang række forskere af høj klasse på de to områder. Antallet af studerende ligger derimod stabilt på et niveau, hvor der er plads til mange flere.

Rankingen fra QS omfatter udvalgte faggrupper; senere på året følger en samlet liste, hvor alle fag er talt med. På den liste er AAU de senere år avanceret fra gruppen 501-600 i 2009 til i fjor at være nummer 352.

Foruden videnskabelige publikationer tæller også universiteternes omdømme blandt både arbejdsgivere og andre akademikere med, når listerne gøres op.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden