Alle ville sige farvel til Lynge
Kæmpe rykind til den karismatiske AaB-direktørs afsked
Opdateret 23. maj 2013 kl. 13:21
AALBORG: Parkeringspladsen var pakket med automobiler. Ja, cykler var folk også kommet anstigende på i regnvejret. Over 500 personer var der til stede i den gamle sportshal på AaB’s anlæg på Hornevej, da Lynge Jakobsen sagde farvel til sin afskedsreception.
- Folk de spørger mig, om de skal sige tillykke. Det skal de, for jeg vil gerne have det i den lette stemning. Ellers bliver jeg presset i løbet af dagen, siger Lynge Jakobsen, som er klar over, at der kommer til at skulle synkes mange, store klumper i løbet af dagen.
Hele eliten af dansk fodbold var troppet op. Ja, selv fra udlandet var der kommet folk for at sige farvel til Nordjyllands største idrætspersonlighed igennem tiderne.
- Jeg er så glad for at se, at der er kommet så mange. Og ingen er mere velkomne end andre. Men nogen, de kommer altså langvejs fra. Fra Sverige og Norge, og det gør mig altså lidt rørt, fortsætter Lynge Jakobsen.
FCK’s vice president Niels-Christian Holmstrøm var en af de prominente personligheder, der var mødt frem. Den københavnske bulderbasse holdt en forrygende og morsom tale til sin gamle kollega og ven. Han fremhævede Lynge Jakobsen som en gennemærlig og reel person, som altid holder ord.
- Men han har en dårlig smag af vin. Han drikker dem med skruelåg, ironiserede Niels-Christian Holmstrøm, som havde medbragt en rigtig vinåbner fra København i afskedsgave.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.