Fodbold

Tilbage med selvtillid

Søren Frederiksen jagter nu mål i Superligaen

Søren Frederiksen har ikke fået netmaskerne til at blafre siden kampen mod FC København. Foto: Grete Dahl
Søren Frederiksen har ikke fået netmaskerne til at blafre siden kampen mod FC København. Foto: Grete Dahl Foto Grete Dahl

AALBORG: Siden en sejrssikrende scoring i sæsondebuten mod FC København har det været småt med målene fra AaB-angriberen Søren Frederiksen. Og det er ikke, fordi chancerne har manglet. Angriberen har til gengæld manglet skarpheden i feltet, når muligheden har budt sig.

- Der har været nogle store chancer, og de kommer måske til at hænge lidt i en, og det skal de ikke. Men jeg prøver bare at komme videre, og det synes jeg også, at jeg har fået god hjælp til - både fra holdkammerater og fra medspillere. Og så er det klart, at det luner lidt at få scoret på reserveholdet. Mål giver altid selvtillid, siger angriberen.

Mens svenske Rasmus Jönsson så småt begynder at banke på til Superligaholdet og også kan få sin debut i dagens kamp, så bliver det dog i en jokerrolle fra bænken. I stedet skal Søren Frederiksen spille sammen med Anders K. Jacobsen, der har bombet i de to seneste Superliga-kampe og også scorede sejrsmålet mod Brøndby.

- Han er en rigtig god spiller at spille sammen med. Vi minder måske en smule om hinanden i spilletype, men det gør også, at jeg ved præcist, hvor jeg skal spille ham på den bedste måde, og han ved det samme med mig. Det gør, at vi kan få et rigtig godt samarbejde, siger Søren Frederiksen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden