Brønderslev

Autogenbrug skifter til et højere gear

Brønderslev Autogenbrug overtager aktiviteter fra Vestbjerg Autogenbrug

Brønderslev Autogenbrug med Jesper Andersen i front overtager Vestbjerg Autogenbrug fra Mads Thomsen. Sælger Kim Olsen er fra 1. februar retur i Brønderslev-firmaet, hvor han var ansat for 13 år siden. Foto: Kurt Bering
Brønderslev Autogenbrug med Jesper Andersen i front overtager Vestbjerg Autogenbrug fra Mads Thomsen. Sælger Kim Olsen er fra 1. februar retur i Brønderslev-firmaet, hvor han var ansat for 13 år siden. Foto: Kurt Bering

BRØNDERSLEV: Brønderslev Autogenbrug A/S overtager aktiviteterne fra Vestbjerg Autogenbrug A/S.

Fra 1. februar vil kunder og forretningsforbindelse opleve, at sælgerne i Brønderslev - deriblandt også Kim Olsen fra Vestbjerg Autogenbrug - vil besvare opkald på det telefonnummer, der hidtil har tilhørt Vestbjerg-firmaet.

- I Vestbjerg fortsætter Mads Thomsen og en medarbejder med miljøbehandling og afmontering af reservedele, der så sælges via Brønderslev, og vi forventer at kunne lukke helt ned i Vestbjerg 30. juni i år, lyder det fra Jesper Andersen, der er indehaver af Brønderslev Autogenbrug.

Jesper Andersen tilføjer, at datasamarbejdet gør det muligt passe og ekspedere to firmaer fra en adresse.

Både Jesper Andersen fra Brønderslev Autogenbrug og Mads Thomsen fra Vestbjerg Autogenbrug forventer sig meget af sammenslutningen, og de håber, at kunderne vil følge med ind i den ”nye” forretning.

- Der vil i alle tilfælde ikke blive slækket på servicen. Og stordriften skulle også gerne kunne præsentere nogle lavere priser, siger Jesper Andersen.

Også domænet www.huggeren.dk og www.genbrugsdele.dk følger med til Brønderslev.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden