Tilbud på NORDJYSKE Stiftstidende

Tilbud på NORDJYSKE Stiftstidende

Den NORDJYSKE Kulturpris

Den NORDJYSKE Kulturpris

.
.
.
.
2
Billeder

AF: Jens Ole Pedersen jens.ole.pedersen@nordjyske.dk

.

75-årig med fart på i Sæby

.

Frederikshavn Sæby Auto Sport runder et skarpt hjørne - men er sportsligt helt på toppen

E-mail Print
.
SÆBY: Klubhuset i Ørnedalen er nedslidt og utidssvarende, så når Frederikshavn Sæby Auto Sport (FSAS) fylder 75 år 17. oktober markeres det ikke på motorbanen men med en reception på Syvsten Kro lørdag 27. oktober.

Derfor er nye faciliteter da også øverst på ønskelisten hos klubbens formand, Kurt Nielsen, der sammen med klubbens omkring 230 medlemmer i stedet vil markere jubilæet sidste weekend i januar ved den traditionelle klub- og medhjælperfest.
- Vi leder efter et passende sted i landsdelen til så stort et arrangement, men på sigt håber vi naturligvis at kunne gøre det i egne lokaler i Ørnedalen, siger Kurt Nielsen.
Bortset fra et nedslidt klubhus har FSAS-formanden det store smil på, for igennem flere år har motorklubben markeret sig som Danmarks førende indenfor rallycross, crosskart og folkerace.
DM-afdelingerne i de forskellige klasser blev nærmest en demonstration af klubbens førende position, og der var således førstepladser i rallycross Gruppe N til Daniel Svenningsen, og i klasse super 2000 vandt Rasmus Nielsen for femte år i træk.
I crosskart vandt Denis Munch klassen 650 ccm DASU mesterskaberne, og Tobias Daarbak vandt i 85 ccm, mens der var en andenplads i folkerace DASU Cup i klasse 2 til Jesper Christensen, ligesom FSAS blev nummer to i holdkonkurrencen.

Unik placering

Kurt Nielsen mener, at en væsentlig forklaring på klubbens succes, er Ørnedalens placering.

- I modsætning til alle andre motorbaner er vores placeret tæt ved hovedvejen i Sæby, og tilskuere og alle andre kan køre så tæt på Ørnedalen, at man kan sidde i bilen og følge med i et løb på banen.
- Og så har vi medlemmer fra Skagen til Limfjorden og mod vest til Fjerritslev, da vi er eneste motorklub i området.
FSAS-formanden glæder sig også over, at de lokale politikere har indset værdien af klubben og Ørnedalen.
- De er vigtige medspillere, og i det hele taget har vi et fornuftigt samarbejde hele vejen rundt, ligesom vores naboskab fungerer fint, fordi alle tager hensyn til hinanden.
- Vi kører således aldrig løb, når der spilles golf på banen i Sæby lige ved siden af Ørnedalen, og vi sørger altid for, at vores aktivitetsniveau orienteres til alle.

Masser af aktivitet

Udover FSAS er også Frederikshavn Motocross Klub hjemmehørende i Ørnedalen, og derfor køres der på banen rigtig mange gange hver eneste uge næsten hele året rundt.

- Heldigvis blev banen gjort bedre med autoværn med mere for nogle år siden, så vores største problem i jubilæumsåret er det nedslidte klubhus, som vi med hjælp fra blandt andet fonde og udviklingspuljer håber at få forbedret.
- Men vi ved godt, at det er sparetider. Alligevel beder jeg meget til, at Frederikshavn kommune ikke inddrager det uundværlige driftstilskud.
- Uden det er FSAS ikke bæredygtig, og det vil være utroligt trist for en klub, der ellers har masser af sportslig succes. Og i stedet for at geare ned, ville vi meget hellere går den anden vej og gøre det endnu mere attraktivt for de mange motorglade nordjyder at komme i Ørnedalen, slutter formanden for den jubilerende klub.
.
    .
    .
    .
     

    Der er endnu ikke skrevet nogle kommentarer til denne artikel.

    Bliv den første og fortæl hvad du mener...

    .

    Ban Bruger


    Brugernavn:


    Start dato:
    Slut dato:

    Hvorfor:


      

    Din kommentar er nu synlig

    Tak for dit bidrag til debatten!

     
    Luk
    .
    .
    .
    .
    .RelatedStories.cshtml
    mest læste - Frederikshavn
    .
    .
    .
    .
    .
    .

    Forsiden lige nu

    .
    .