Ny direktør ansat i Turisthus Nord
René Zeeberg er fra 1. maj ny turistdirektør i Frederikshavn Kommune
Opdateret 20. maj 2022 kl. 08:47
FREDERIKSHAVN: René Zeeberg tiltræder per 1. maj stillingen som Turistdirektør ved Turisthus Nord med ansvar for udvikling af turismen i Skagen, Frederikshavn og Sæby.
René Zeeberg har været ansat som Erhvervs- og Turistchef i Jammerbugt Kommune siden 2012 men var indtil da ansat som Presse- og Projektchef i Skagen Turistforening fra 2008-2012.
I ansættelsen i Jammerbugt Kommune (VÆKST Jammerbugt) har René Zeeberg været drivkraften bag flere nye branding og vækstinitiativer og på baggrund af disse modtog han i 2014 prisen som ”Årets Unge Erhvervsleder i Nordjylland og Danmark”.
Bestyrelsesformand for Turisthus Nord Jacob Thorup Larsen, HjulmandKaptain, glæder sig til det kommende samarbejde med den nye Turistdirektør:
- På baggrund af et grundigt ansættelsesforløb med flere samtaler og tests er vi sikre på, at René Zeeberg er den rette mand til at fylde de store sko Lene Kappelborg snart efterlader. René har uddannelsen, kompetencerne, visionerne og ambitionerne til at skubbe Turisthus Nord endnu længere op på toppen. Og så virker han til at være en god og ligetil fyr med passion og humør”.
René Zeeberg forlader Jammerbugt Kommune med udgangen af april 2015 og tiltræder stillingen som Turistdirektør i Turisthus Nord per 1. maj 2015.
Han følger som sagt efter Lene Kappelborg, der sagde op i januar med udgangen af april, og som har sidste arbejdsdag 10. april.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.