Fodbold

Gaarde: En ære at efterfølge Lynge

AaB’s kommende sportschef kalder stillingen for sit drømmejob

Allan Gaarde var tydeligt veltilpas på torsdagens pressemøde. Foto: Martin Damgård
Allan Gaarde var tydeligt veltilpas på torsdagens pressemøde. Foto: Martin Damgård

Opdateret kl. 17:41

AALBORG: Det var en tydeligt veltilpas Allan Gaarde, der torsdag blev præsenteret som den kommende sportschef i fodboldklubben AaB. Den 38-årige tidligere spiller i klubben overtager i løbet af sommeren tøjlerne fra Lynge Jakobsen.

- Det er en ære at følge efter en så succesfuld leder som Lynge Jakobsen. Det er mit drømmejob, nu hvor jeg ikke selv kan spille fodbold mere, siger Allan Gaarde.

Han afslører, at han igennem flere år er kommet med stikpiller, når han har mødt Lynge Jabobsen.

- Jeg har med et glimt i øjet spurgt ham, om han ikke snart skulle til at stoppe, og indikeret, at jeg var frisk på at tage over. Jeg er AaB’er helt ind i hjertet, og jeg vil hævde, at jeg er lige så stor fan, som ham, der står i bar mave ned bag mål og hepper på holdet, fortæller Allan Gaarde.

Han pointerer vigtigheden af, at han siden han stoppede sin aktive karriere har været ude og dygtiggøre sig gennem uddannelse i regnskabs- og økonomistyring, og har haft et job som kommunikationsrådgiver.

- Og så har AaB’s rekrutteringsproces været meget grundig, så jo. Jeg føler, at jeg er den rette mand, siger AaB’s kommende sportschef.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden