Gaarde håber på dårlig samvittighed
Mere end 7000 med billet blev væk fra onsdagens pokalkamp mod Odder
AALBORG: Der var håb om en sand fodboldfest på NORDJYSKE Arena, da AaB onsdag eftermiddag tog imod Odder i DBU Pokalen.
AaB havde givet gratis entre til kampen, hvor tilskuerne så selv skulle på nettet for at printe deres billetter, og det havde omkring 11.000 gjort inden kampen.
Men kampens tislkuertal endte på blot 4117, og det vil altså sige, at omkring 7000 mennesker med billet valgte at nappe kampen hjemme i sofaen alligevel.
- Først og fremmest vil jeg sige, at jeg er rigtig glad for, at der kommer mere end 4000 tilskuere til en eftermiddagskamp, der også bliver vist i tv. Det synes jeg egentlig er meget godt. Vi ønskede at give den her kamp som en gave, så tilskuerne kunne få en god oplevelse, og det håber jeg da også, at der er mange, der har fået, siger sportsdirektør Allan Gaarde.
- Men hvis der er nogen, der bare har printet en stak billetter, som de på forhånd vidste, at de ikke ville bruge til noget, så håber jeg da, at de sidder tilbage med lidt dårlig samvittighed. De folk, der havde forsøgt sig tidligere på dagen, havde jo så mulighed for at dukke op til kampstart og forsøge igen, for der kunne man konstatere, at der slet ikke var udsolgt, siger sportsdirektøren.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.