GØLpølser: Halvdelen af kødet er kød

GØLpølsen er ikke mere forkælet, end firmaet bag gør den til

Arkivfoto: Lars Pauli Pressefotograf Lars Pauli

10. april 2013 kl. 16:10

GØLpølser sælger sig selv på at være et kvalitetsprodukt - en ’forkælet pølse’ med ’mere kød end de fleste’, men det kød som Tulip, der producerer GØLpølserne, indeholder op mod 55 procent fedt og bindevæv. Det afslører DR programmet ’For godt til at være sandt?’. Tulip bryder ikke lovgivningen, men de er på kanten, mener Forbrugerrådet, der nu vil have lovgivningen ændret.

EU har nemlig opstillet regler for, hvad man må kalde kød. Og de siger, at svinekød må indeholde 25 procent bindevæv og 30 procent fedt og stadig kalde sig kød. Eller sagt med andre ord:

- Hvis man har 100 gram kød, så vil de 25 gram være bindevæv, 30 gram være fedt og de sidste 45 procent muskler, som ellers er det de fleste forbinder med kød. Men det er altså hele herligheden, som er defineret som kød i lovgivningsmæssigt sammenhæng, forklarer ernæringsekspert Gitte Gross, afdelingschef ved DTUs Fødevareinstitut til ’For godt til at være sandt?’.

Tulip skal stramme op

De 55 procent er altså grænseværdien for, hvor meget fedt og bindevæv, der må være i definitionen kød. Det vil sige, at selvom Tulips GØLpølser, på nær nogle enkelte mere fedtfattige pølser, indeholder omkring 55 procent fedt og bindevæv i deres kød, som Tulip også helt åbent har erkendt overfor ’For godt til at være sandt?’, så holder de sig formelt indenfor lovgivningen. Men det gør det ikke okay, mener Forbrugerrådet.

- Tulip skal stramme op. De sender et forkert signal til kunderne, når de sætter så meget fokus på en kødprocent, der dækker over en kødbetegnelse, som er meget langt fra, hvad vi mener, er den gængse opfattelse af kød, fortæller Camilla Udsen, seniorrådgiver for Fødevarepolitik i Forbrugerrådet til ’For godt til at være sandt?’.

Loven skal laves om

Men det er ikke kun Tulip, som skal stramme op - det skal lovgivningen også, siger Camilla Udsen fra Forbrugerrådet.

- Selvfølgelig kan man ikke, som forbruger forvente, at alt kød i pålæg og pølser er hakket mørbrad, men virkeligheden ligger meget langt herfra, når der i praksis tilsættes bland andet fedt og sener.

Og derfor bør både de danske politikere og politikerne i EU sætte sig ned og løse problemet og lave loven til forbrugerne, i stedet for til virksomheder.

- Der er for stor forskel på det, man i daglig tale kalder kød, og det der tillades som kød. Derfor mener vi, at køddefinitionsreglerne bør strammes op, siger Camilla Udsen.

Tvivl om definition af kød

Tulip er ikke nødvendigvis uenig med Forbrugerrådet, fortæller Rune Jungberg Pedersen, kommunikationschef i Tulip. De erkender nemlig selv, at der er en forskel på deres definition af kød og forbrugerens opfattelse.

- Jeg tror, at det er rigtigt, at der er mange mennesker, der måske ikke er klar over præcis, hvad der er kød, og jeg kan også sagtens forstå, at der er folk, der kan være i tvivl om, hvordan det er, at man definerer kød. Derfor er det også rigtig fint, at I tager det op, men vi laver jo ikke reglerne og bryder ikke lovgivningen, siger Rune Jungberg Pedersen til DR.