Danmark

Happy Ending hos hver anden thaimassør

Der er mere end røgelse i luften og massørolie i hænderne de fleste steder

Arkivfoto: Colourbox
Arkivfoto: Colourbox

DANMARK: Duften af røgelse og olie hænger tykt i luften, når man går ind hos de 16 registrerede thai-massører i Aarhus C.

Men på flere af klinikkerne, står det hurtigt klart, at der også er andre ting i luften, idet ni af dem tilbyder såkaldt ’Happy Ending’ i form af handjob. Seks af de ni tilbyder sågar egentligt samleje, mens en syvende ’kun’ tilbyder blowjob, skriver metroxpress

Mens Østjyllands Politi henviser til, at det ikke er ulovligt at bedrive prostitution, medmindre man tjener på, at andre gør det, vækker tilbuddene forargelse på byens rådhus.

- Jeg synes, det er beskæmmende, at I så nemt kan finde frem til det her, for så må det også være nemt for politiet. Det kan ikke være rigtigt, at de reelle massører på den måde skal undermineres af den her gruppe, lyder det fra Venstres folketingskandidat og medlem af Aarhus Byråd Gert Bjerregaard.

Han vil nu tage sagen op i byrådet og få borgmesteren til at få politiet på banen.

Trist og bekymrende

Heller ikke byens rådmand for det sociale område, SF’s Thomas Medom, er glad for de mange ”Happy Endings”.

- Jeg synes, det er både trist og bekymrende, især fordi markedet med prostituerede samtidig er voksende. Problemet er jo, at det ikke er ulovligt at prostituere sig. Så hvis man virkelig skulle det her til livs, så burde man altså se at få forbudt sexkøb, lyder opfordringen.

Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) har ikke ønsket at kommentere sagen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden