Im og Suthida er tilbage i Danmark
Flyet fra Bangkok landede tidligt lørdag morgen i København
Opdateret kl. 11:06
NORDJYLLAND: Den udviste thailandske mor Suthida Nielsen og hendes otteårige datter Im landede i Købehavns Lufthavn lørdag morgen klokken 6.45.
Her stod 15-16 pressefolk klar til at møde mor og datter, inden de skal flyve videre til Aalborg klokken 9.45.
I Aalborg står støttegruppen fra Aabybro klar til at byde dem velkommen hjem til Nordjylland.
Im og Suthidas familie var ikke til stede i København for at tage imod dem, men til gengæld fik Suthida et varmt knus fra en ukendt thailandsk kvinde, som havde læst om sagen.
Lovændring banede vejen
Im Nielsen og hendes mor blev udvist, da Ims stedfar og Suthida Nielsens mand døde af kræft i 2012. Efter dødsfaldet søgte Suthida Nielsen om opholdstilladelse i Danmark, men ansøgningen blev afvist, da Udlændingestyrelsen vurderede, at hun havde større tilknytning til Thailand.
Efter stor mediebevågenhed blev et stort flertal i Folketinget enige om en lovændring, der giver Suthida Nielsen - og andre lignende tilfælde - mulighed for inden for seks måneder at søge om at få deres sag revurderet. For Im Nielsen og hendes mor betyder det, at de nu har kunnet vende hjem til Nordjylland.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.