Indsats for fleksjob virker
Kommunal indsats har givet pote
MARIAGERFJORD: Ved hjælp af en målrettet indsats til de lokale virksomheder er det lykkes jobcenter Mariagerfjord at etablere 50 nye fleksjob-åbninger siden begyndelsen af april.
Mariagerfjord kommune har med baggrund i regeringens politiske aftale om ”Flere i fleksjob” ansat to fleksjobambassadører, der sammen med sammen med de øvrige medarbejdere på fleksjobområdet skabe fokus omkring de nye og forbedrede muligheder for at ansætte en fleksibel medarbejder.
Fleksjobambassadørerne har været i telefonisk kontakt med cirka 200 lokale virksomheder og besøgt 100. Det har resulteret i 50 nye fleksjob-åbninger.
I løbet af 2013 og 2014 kontakter fleksjobambassadørerne, Iben Kofod og Edin Hajder de lokale virksomheder for at fortælle om den nye fleksjobordning og muligheder, der er for fleksibel arbejdskraft.
Mange tror desværre, at det er besværligt at ansætte en medarbejder i fleksjob.
Men reglen er blot, at virksomheden betaler fleksjobberen løn for det arbejde, han eller hun udfører. Lønnen bliver suppleret med et fleks-løntilskud, som kommunen udbetaler direkte til fleksjobberen.
Der er mulighed for at ansætte fleksjobbere i ganske få timer, hvad der giver mulighed for at få løst de opgaver i virksomheden, som ellers ikke kan bære en fuldtidsstilling.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.