Brønderslev

Læger takker nej

Læge utilfreds med, at regionen ikke lytter til læger

Læge Kaj Bernth: - Vi bliver, hvor vi er. Arkivfoto: Thomas Gaardsmand
Læge Kaj Bernth: - Vi bliver, hvor vi er. Arkivfoto: Thomas Gaardsmand Pressefotograf Henrik Bo

BRØNDERSLEV: Meldingen er helt klar fra læge Kaj Bernth fra Lægerne i Bredgade i Brønderslev. Han flytter ikke med til det nye sundhedshus.

- Huset er lavet alt for stort og for dyrt. Vi skal betale ca. dobbelt så meget i husleje som i dag, og det vil vi ikke være med til. Det har vi allerede tidligere fortalt kommune og region.

- Region og kommune har slet ikke villet lytte til os. Da vi læger kom med et projekt på Banegårdspladsen, blev det helt fejet af bordet. Regionen lavede derefter sit eget. Holdningen er åbenbart, at de synes, at de har mere forstand på det, siger han.

- Vi har gjort opmærksom på, at det er for stort et byggeri, siger Kaj Bernth. Huset er tegnet på en sådan måde, at det ikke kan beskæres.

- Det er da meget underligt, at regionen tildeler de enkelte læger flere kvadratmeter end de ønsker og har brug for.

- Regionen må forstå, at det ikke er regionen, der fastlægger huslejen. Huslejen er et spørgsmål om udbud og efterspørgsel.

Kaj Bernth siger, at han som Lægerne i Dannebrogsgade bliver i de nuværende lokaler.

- Det er min opfattelse, at der kun er to læger, der flytter ind i det nye sundhedshus.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden