Brønderslev

Røveri: Maskerede mænd truede med pistollignende genstand

Rema 1000 i Brønderslev udsat for røveri tirsdag aften

Foto: Jan Pedersen
Foto: Jan Pedersen

Opdateret 12. maj 2022 kl. 13:57

BRØNDERSLEV: To mænd begik tirsdag aften røveri mod Rema 1000 på Sdr. Omfartsvej i Brønderslev.

Alarmopkaldet nåede 112 kl. 21.20.

- De to ansatte skulle ud med skrald, men de blev skubbet ind i baglokalet igen af to mænd, som truede dem med en pistollignende genstand, fortæller vagtchef Poul Badsberg, Nordjyllands Politi.

Herefter blev den ene ansatte bundet med strips.

- Den anden blev truet til at udlevere dagens omsætning. Derefter løb gerningsmændene i ukendt retning, siger vagtchefen.

Signalementet af de to gerningsmænd er yderst sparsomt.

- Den ene bar elefanthue og grå hættetrøje. Det er, hvad vi ved på nuværende tidspunkt, tilføjer Poul Badsberg.

Nordjyllands Politi vil gerne i kontakt med kunder eller andre, der har været i og ved Rema 1000 omkring kl. 21. Henvendelse kan ske til Nordjyllands Politi på telefon 114.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden