Mosen synker stadig
På tur i den spændende Store Vildmose
BRØNDERSLEV: Naturvejlederne indbyder torsdag alle interesserede til en biltur med mange stop i Vildmosen.
På turen vil der blive lagt vægt på de natur- og kulturhistoriske fortællinger fra mosen. Mosen synker, og undervejs vil deltagerne få syn for sagn.
På et stop vil naturvejlederne finde og fortælle om højmosens planter.
Turen vil gå til det sted hvor afgravningen af mosen, iværksat af selveste Dalgas, stoppede. På en forhåbentlig smuk forårsaften går turen til Sandelsbjerg, hvor deltagerne kan nyde udsigten over mosefladen.
Samme steds vil naturvejlederne servere en bjesk trukket på en af mosens planter.
Turen gennemføres i privatbiler og forventes at tage et par timer.
Naturvejlederne anbefaler fornuftig påklædning, især fodtøj, og at man medbringer kaffe eller te.inge
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.