Dencker om iværksætteri
Betina og Anders Dencker deler erfaringer om opstart af egen virksomhed
MORS: Ægteparret Betina og Anders Dencker deler ud af deres erfaringer med at starte egen virksomhed ved et foredrag i aften klokken 19 på Det Gamle Rådhus i Nykøbing.
Parret driver hver deres virksomhed i to vidt forskellige forretningsområder: modetøj og værktøj. Betina Dencker driver DenckerDeluxe.dk, mens Anders Dencker står bag Dencker A/S.
I foredraget kommer parret også ind på egen personlig udvikling, prioriteringer og tid til familien.
Foredraget er arrangeret af Morsø Erhvervsråd.