Thisted

Ny direktør hos Cimbria

Den nye mand har allerede sat sig i direktørstolen

Cimbria har netop udnævnt Søren Overgaard som ny direktør.  Privatfoto
Cimbria har netop udnævnt Søren Overgaard som ny direktør. Privatfoto

THISTED: Cimbria har netop udnævnt Søren Overgaard som ny administrerende direktør.

Han erstatter Karsten Larsen, der mandag havde sidste arbejdsdag på Thisted-virksomheden.

- På bestyrelsens initiativ har vi indgået en gensidig aftale med Karsten Larsen om at gennemføre det planlagte ledelsesskifte nu, siger næstformand i Cimbrias bestyrelse, Jan Vestergaard Olsen, om den tidligere direktørs øjeblikkelige fratræden.

Skal sikre fremgang

Den nye direktør Søren Overgaard har omfattende erfaring indenfor landbrugsudstyrssektoren. Han var indtil for nylig direktør for Feed & Biomasse forretningsenheden i Bühler AG i Schweiz. Før Bühler var Søren hos SPX Flow Technology i Danmark og Shanghai.

- Vi er glade for at have tiltrukket en person af Søren Overgaards kaliber til at stå i spidsen for næste fase af Cimbrias strategiske udvikling. Sørens erfaring og lederegenskaber gør ham særdeles velegnet til at videreudvikle Cimbrias position som en førende virksomhed inden for korn og frø-forarbejdningssektoren, siger Jan Vestergaard Olsen.

- Vi har i såvel Cimbrias bestyrelse som i ejerkredsen igennem længere tid drøftet, hvordan vi bedst sikrer en fortsat fremgang for virksomheden i en tid, hvor vi har at kæmpe med underdrejede markeder i Rusland og Ukraine, siger Jan Vestergaard Olsen, som samtidig roser Karsten Larsen for at efterlade Cimbria ”i en fremragende form til at bygge videre på dens stærke markedsposition”.

Årsregnskab på vej

Søren Overgaard, der i øjeblikket har bopæl i Schweiz, er tiltrådte sit nye job.

De kommende 14 dage vil han bruge på møder med kunder og med Cimbrias datterselskaber.

Cimbria præsenterer sit årsregnskab i slutningen af januar.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden