Morsø

Ny ledelse på Sydmors Skole og Børnehus

Tenna Bilstrup er konstitueret skoleleder. Viceskoleleder er Søren Østergaard

Tenna Bilstrup, tidligere afdelingsleder på Dueholmskolen i Nykøbing, er konstitueret som ny skoleleder. Ny viceskoleleder er Søren Østergaard, der er tidligere lærer på Dueholmskolen. De havde begge første arbejdsdag i morges. Foto: Bo Lehm
Tenna Bilstrup, tidligere afdelingsleder på Dueholmskolen i Nykøbing, er konstitueret som ny skoleleder. Ny viceskoleleder er Søren Østergaard, der er tidligere lærer på Dueholmskolen. De havde begge første arbejdsdag i morges. Foto: Bo Lehm

MORS: Sydmors Skole og Børnehus i Vils har fået ny ledelse.

Tenna Bilstrup, tidligere afdelingsleder på Dueholmskolen i Nykøbing, er konstitueret som ny skoleleder. Tenna Bilstrup fik ansættelse på Dueholmskolen i 2003 og blev afdelingsleder i 2008. Ny viceskoleleder er Søren Østergaard, der er tidligere lærer på Dueholmskolen. Han blev ansat på skolen 2009. Den nye ledelse tiltrådte på Sydmors Skole og Børnehus onsdag morgen klokken 7.30.

Den nu afgåede skoleleder Per Kloster er sygemeldt og kommer ikke tilbage til skolen, mens tidligere viceskoleleder Brian Larsen har fået nyt arbejde fra januar 2015.

Også afdelingsleder Inger Clausen er stoppet på Sydmors Skole og Børnehus. Inger Clausen indgik for nylig en fratrædelsesaftale med Morsø Kommune.

Efter juleferien tiltræder Michael Dahlgaard, leder af 10’eren, som afdelingsleder for grundskolen på Dueholmskolen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden