Ny Pirates-direktør på plads
Jens Neustrup Simonsen skal skaffe sponsorer og sikre driften i den aalborgensiske ishockeyklub
AALBORG: Aalborg Pirates har fundet den kaptajn, der skal få ishockeyklubbens kurs til at blive økonomisk holdbar. Jens Neustrup Simonsen går fra at være forretningsfører på fritidsplan - til at blive fuldtidsansat direktør i klubben.
Tidligere har Frederik Åkesson og kortvarigt Martin Bach siddet i direktørstolen, men siden april i år har posten været ubesat.
- Ingen virksomheder kan drives uden ledelse. Nogle ting glipper bare, siger Jens Neustrup Simonsen, der stopper sit arbejde hos konsulentvirksomheden Fremdrift A/S til fordel for Aalborg Pirates.
Dermed har ishockeyklubben headhuntet en af de tunge erhvervsdrenge i Nordjylland.
- Jeg brænder for det arbejde, der foregår omkring idrætten. I Aalborg Pirates kan jeg se nogle dedikerede frivillige ledere, der yder en kæmpe indsats. Jeg ser også et fantastisk engagement hos trænere, spillere og fans, og det er jeg smittet af, siger Jens Neustrup Simonsen.
Plads til tre store klubber
Selv om ishockeyklubben skal konkurrere med AaB og Aalborg Håndbold om sponsormarkedet, så afskrækker det ikke den nye direktør i investorjagten.
- Aalborg og opland er så stort, at vi kan godt være med i eliten på flere fronter. Man skal jo huske på, at de sportslige resultater har stor betydning for byen, dens selvforståelse og evne til at tiltrække arbejdskraft, siger Jens Neustrup Simonsen med slet skjult henvisning til fodboldklubben AaB’s triumfer i det seneste år.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.