Vindmøller som sparebøsse
Landbo Limfjord anser det som en fornuftig investering at købe vindmølleanparter i Sønder Herreds Vindmøllepark og vurderer, at de kan give omkring otte procent i afkast
MORS: - Jeg har en rigtig god mavefornemmelse omkring det projekt. Hvis man har en sum penge, som man kan undvære en periode og har lyst til at investere for, er vindmølleparken i Sindbjerg absolut værd at overveje.
Sådan siger driftsøkonom i Landbo Limfjord, Bent K. Christensen. Rådgivningsvirksomheden har analyseret de møller fra det offentligt-private partnerskab Morsoe Wind A/S, som aktuelt er sat til salg. Man har set på det som investeringsobjekt og sammenholdt det med andre projekter på og omkring Mors. Men Landbo Limfjord har ikke selv interesserer i de seks kæmpemøller, der er under opførelse i og omkring Sønder Herreds Plantage.
- Vi vil gerne give vores kunder en god rådgivning og måske tiltrække nogle nye. Når vindmøllerne i Sindbjerg er spændende er det, fordi jeg for 3.200 kr. kan få andel i en vindmølle. Ellers vil det ofte være nødvendigt at komme med mere end 25 så mange penge for at komme til at investere i den slags aktiver, siger Bent K. Christensen.