Sæby

Nordmænd køber sommerhuse

Ejendomsmægler oplever, at især nordmænd har interesse i fritidshuse i og omkring Sæby

Flere og flere sommerhuse i Sæby-området bliver solgt til norske kunder. Arkivfoto: Martin Damgård
Flere og flere sommerhuse i Sæby-området bliver solgt til norske kunder. Arkivfoto: Martin Damgård

SÆBY: Det er ikke kun på dansk, at samtalen mellem mægler og huskøber foregår, når der er huskøb på bordet i Sæby. Det fortæller Lars Jensen fra EDC Jensen & Riise.

Det er især nordmand, som efterhånden køber fritidshuse i Sæby og omegn.

- Vi har gennem de seneste år set en fremgang for salg af fritidshuse til nordmænd. Især 2014 har været et år med stor efterspørgsel fra Norge, siger ejendomsmægler Lars Jensen.

På jagt efter flere nordmænd

Antallet af norske købere er blevet så stort, at ejendomsmæglerne har valgt at tage på messe i Kristiansand i løbet af januar.

Med et tema som udenlandske boliger på messen ser Lars Jensen en stor mulighed i at komme i dialog med flere nordmænd på boligjagt.

- Køberne har både stort udvalg og lave priser at gå på jagt iblandt i forhold til det norske boligmarked. Siden priserne på fritidshuse toppede efteråret 2008, er der gennemsnitligt sket et fald i priserne på 21 procent. Herudover har mange nordmænd et ganske tæt forhold til Nordjylland såvel feriemæssigt som familiemæssigt, siger han.

Huskøb kræver tilladelse

For at købe sommerhus eller fritidshus i Danmark skal norske borgere søge om tilladelse til det hos Justitsministeriet.

Ansøgningen vurderes på baggrund af vedkommendes tilknytning til Danmark - både i forhold til familie, kultur, økonomi og erhverv.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden