EMNER

Ny topmobil fra Samsung

Den sydkoreanske mobilgigant vil ikke stå tilbage for Apple

Arkivfoto
Arkivfoto
HELE LANDET: Mens rygtemøller snurrer og jungletrommer bumler, drypper der nu dagligt et nyt læk omkring Samsungs kommende produktlinje: Samsung Alpha. Det skriver mobilsiden.dk.

Den sydkoreanske elektronik-gigant har ellers hidtil kun anvendt to modeller i den dyre ende af markedet: S-serien og den store Note-serie. Men med stadigt voksende skærmstørrelser på mobilerne er Samsung muligvis ude på at lappe et hul under den nuværende S-familie.

Her er den kommende luksusmobil fra Samsung

Fra Samsung Galaxy S5 og dens 5,1” store skærm er der langt ned til lommeflagskibene fra Apple og Sony som henholdsvis byder på 4” og 4,3” display. Og her kan Alpha dukke op som en gylden mellemvej.

Hvad er Samsung Alpha

Al information om Alphaen er uofficiel indtil videre. Men sammenholder man lækkede billeder, benchmarks og uofficielle kilders udtalelser, træder der et billede frem. Galaxy Alpha skal bide skeer med de bedste.

Alpha vil arve features som hidtil er forbeholdt Samsung nyeste og dyreste: fingeraftrykslæseren og pulsmåleren. Under motorhjelmen rygtes indmaden til at være mindst ligeså kraftig som Note 3, hvor andre kilder peger på Note 4-power i maskinrummet.

Materialevalg og finish bliver også adeligt. Den forkromede plastkant fra tidligere topmobiler fra Samsung er nu væk til fordel for en poleret aluminiums-ramme. Der holdes dog fast i Samsung-dyder med aftageligt bagcover og udskifteligt batteri.

Samsung holder som sædvanligt kortene tæt ind til kroppen op til en produktlancering.

Går efter Apple

Timingen for Samsung Alpha lanceringen bliver ikke tilfældig. Samsung ved, at en række iOS brugere vil opgradere omkring iPhone 6 lanceringen. Sydkoreanerne vil derfor gerne være klar med et modspil.

Der bliver to kommende iPhones i med skærme i henholdsvis 4,7” o g 5,5” format. Forhåbninger er nu, at kunne tilbyde en direkte konkurrent til Apples superstjerne – allerede før den er at finde på telehylderne.

Første salve bliver derfor Samsung Alpha med en 4,7” tomme skærm som harmonerer med en tidlig lancering af iPhone 6 (4,7”). Næste bredside kommer senere med Note 4 som med sin forventede 5,7” display vil sørge for at udfordre den større iPhone 6.

Samsung Galaxy Alpha forventes at debutere den 13. august.

Lanceringen af Samsung Galaxy Note 4 regnes med at foregå 3. september, lige op til IFA elektronikmessen i Berlin.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden