Højt sagde de, at dagpengereformen ville skaffe flere i arbejde. Men faktisk var det en forudsætning for hele regnestykket bag reformen, at ledigheden ville stige, og at de færreste ville finde et arbejde, når deres dagpengeperiode udløb. Det bekræfter Andreas Bjerre, ledende arbejdsmarkedsøkonom i Tænketanken Kraka, overfor NORDJYSKE Stiftstidende.

- Vi har nu godt 160.000 bruttoledige, og det var stort set det, man regnede med dengang. Det var også en klar forudsætning, at ikke alle når at finde arbejde, inden deres dagpengeperiode udløber.

Milliardbesparelse

Andreas Bjerre har selv været med til at lave beregningerne, dengang han arbejdede i sekretariatet for Arbejdsmarkedskommissionen.

Beregningerne tog udgangspunkt i, at dagpengereformen ville spare staten for milliarder, fordi omkring 70 procent af dagpengemodtagerne ikke ville nå at finde arbejde, inden deres dagpengeperiode udløb.

- Det var en klar forudsætning, at man ville spare dagpenge på ledige, der i stedet skal have kontanthjælp eller være selvforsørgende via ægtefælle eller formue. Umiddelbart forventede man at spare tre milliarder og på lidt længere sigt fire milliarder med reformen, siger arbejdsmarkedsøkonomen til avisen.