Mølledele bliver i Hanstholm weekenden over
Mølletårnet fragtes i fem dele til Østerild Klitplantage over tre nætter
HANSTHOLM: Det hollandske fragtskib ”Eendracht” ankom som planlagt fredag med tårnet til den nye vindmølle i testcentret i Østerild. Men skibet bliver først losset på mandag, hvorefter tårnet til den nye Vestas-mølle - i fem dele - bliver transporteret til Østerild i løbet af næste uge.
Som det var tilfældet med de testmøller, der allerede er stillet op, bliver de voluminøse mølledele transporteret om aftenen og natten, hvor de er til mindst gene for den øvrige vejtrafik. Det sker efter planen natten til tirsdag, onsdag og fredag, oplyser Mogens Laugesen, teknisk manager i firmaet Mammout Transport i Brande.
De fem tårnelementer er mellem 24 og 36 meter lange og med en diameter på op til syv meter. Transporterne er 41 meter lange og ventes hver især at tage omkring fire timer for den cirka 20 kilometer lange strækning.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.