Truede med kniv i minimarked

Røveri i Aalborg søndag eftermiddag

Foto: Jesper Thomasen
Foto: Jesper Thomasen

Opdateret kl. 16:31

AALBORG ØST: En mand bevæbnet med en kniv begik søndag eftermiddag røveri i Aalborg øst.

Røveriet fandt sted omkring kl. 15.10 i Minimarked Øst på Lemvigvej i Aalborg Øst.

- Gerningsmanden truede med en kniv og fik udleveret kontanter og cigaretter, siger vagtchef Bruno Brix fra Nordjyllands Politi.

Manden forlod stedet i en grøn BMW 316 fra midten af 90´erne.

Røveren beskrives som en mand på 35-40 år. Han var kraftig og var iført en sort jakke, og han havde en sort hue på.

Politiet modtager gerne henvendelser fra eventuelle vidner på telefonnummer 114.

Forsiden