Tunnelbøvl i Tyskland
Skal du passere Hamborg, må du forvente lange bilkøer på motorvejen
Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:35
TYSKLAND: Bilister, som skal sydpå via Hamborg, må forvente lange bilkøer ved den travle Elbtunnel.
Tunnelen, som har fire rør, skal gennemgå et større reparationsarbejde, som startede i slutningen af marts og vil vare flere måneder. Først 11. juli ventes arbejdet afsluttet.
Dagligt kører ca. 140.000 biler gennem Elbtunnelen ved Hamborg. Selv når alle tunnelrør er åbne, kan man opleve at skulle holde i kø i længere tid, inden man kommer gennem tunnelen. Det problem forværres, nu hvor der ofte kun vil være tre tunnelrør åbne de næste måneder. Noget danske bilister skal tage højde for, hvis de for eksempel skal nå frem i rette tid til en flyafgang fra Hamborgs lufthavn.
Tunnelrenoveringen i Hamborg ventes at koste 3,8 millioner euro, ca. 28 millioner kr.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.