Aalborg

Utryghed lurer i Aalborg Øst

De grønlandske beboere i Aalborg Øst føler sig utrygge. Kommunen og politiet tager det alvorligt, da grønlænderne normalt ikke gør opmærksom på sig selv

De grønlandske beboere i Aalborg Øst føler sig utrygge efter episoder som overfald og afpresning. 	Arkivfoto: Michael Koch
De grønlandske beboere i Aalborg Øst føler sig utrygge efter episoder som overfald og afpresning. Arkivfoto: Michael Koch Pressefotograf Henrik Bo

AALBORG: Grønlænderne, der bor i Aalborg Øst, føler sig utrygge, efter der har været episoder som overfald og afpresning. Politiet og tager det alvorligt, fordi grønlænderne ikke plejer at gøre opmærksom på sig selv.


I sensommeren blev en grønlandsk dreng afpresset af en ung fyr fra en anden etnisk gruppe. Nu overvejer familien at flytte fra området.

- Vi føler os ikke længere trygge herude. Siden vi flyttede til området for to år siden, har vi flere gange oplevet, at der er blevet kastet frugt og sten mod vores hus, siger drengen far, der har valgt at være anonym af hensyn til familiens sikkerhed.

Tager problemerne i opløbet

Hos politiet er man opmærksom på problemet, og man tager det seriøst, da grønlænderne ikke plejer at tage kontakt til politiet.

- - Min erfaring er, at grønlænderne ikke kommer til politiet af sig selv. Så når de en sjælden gang kommer til os, så er det alvorligt, siger Claus Seerup, der stationsleder ved nærpolitiet i Aalborg Øst.

Politiet vil gerne i kontakt med områdets beboere, så de kan forhindre, at urolighederne udvikler sig til et stort problem.

Undrer ikke ekspert

Det undrer ikke Aya Freund, der ph.d.-studerende på institut for sociologi og socialt arbejde på Aalborg Universitet, at grønlænderne ikke tager kontakt til politiet.

Det er et problem, at de ikke kontakt til politiet. Men grønlændere i Danmark gør ikke meget væsen af sig. De vil helst ikke have, at der kommer fokus på dem. Så de skjuler sig ofte i samfundet, siger hun.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden