Sport

Zaza i ny rolle

Kendt målmand er frontfigur i socialt fodboldprojekt, der skal hjælp børn i Aalborg Øst ind i sportens verden

Karim Zazas rolle er at hjælpe børnene til gode oplevelser. Men det hjælper på selvtilliden, hvis skoene er snørret rigtigt. Foto: Martin Damgård
Karim Zazas rolle er at hjælpe børnene til gode oplevelser. Men det hjælper på selvtilliden, hvis skoene er snørret rigtigt. Foto: Martin Damgård

AALBORG: Karim Zaza har vogtet målet i flere af landets store klubber og er vant til at færdes blandt professionelle fodboldspillere.

Men to gange om ugen træner han fodbold i mere ydmyge rammer ved Tornhøjhallen i Aalborg Øst. Her er han er spydspids i Arena Spartacus - et nyt tilbud fra Spillerforeningen til socialt udsatte børn. Børn der ofte ikke har en tilknytning til det etablerede klubmiljø eller foreningsliv.

Bøgelund er assistent

Spillerforeningen organiserer de professionelle fodboldspillere og ønsker med tilbuddet at vise social ansvarlighed. I Aalborg Øst får Karim Zaza hjælp af sin tidligere AaB-kollega Kasper Bøgelund til at agere rollemodel.

- Målet er først og fremmest at have det sjovt og få nogle gode oplevelser sammen med børnene, og med tiden kan Bøgelund og jeg måske forhåbentlig hjælpe nogle af dem til at spille i en fodboldklub eller dyrke en anden sport, siger Karim Zaza, som i en måneds tid har kørt træningen.

Længerevarende tilbud

Efter planen skal Arena Spartacus være et længerevarende tilbud, der både kører forår og efterår.

Arena Spartacus støttes økonomisk fra flere sider - blandt andet af social- og integrationsministeriet - og fredag skydes projektet officielt i gang på baneanlægget ved Tornhøjhallen i Aalborg Øst. Flere fodboldprofiler lægger vejen forbi, og der er taler af politikere.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden