Tre journalister blev udsat for røveri her den portugiske VM-lejr. Cristiano Ronaldo (t.v.) her sammen med Portugals landstræner Carlos Queiroz.
Foto: Scanpix
Når verdens bedste fodboldspillere næste sommer løber ind på banerne i Sydafrika, vil de have dansk græs under fødderne
Den danske producent af græsfrø DLF-Trifolium skal levere græsfrø til de 10 stadioner, hvor verdens 32 bedste landshold næste sommer tørner sammen. Med i ordren følger også leverancerne af græs til de mange træningsbaner, hvor spillerne skal finpudse formen inden de afgørende kampe.
Værdien af selve ordren ønsker DLF ikke at offentliggøre, men det er ret beset også helt sekundært. Det primære er, at netop denne ordre udgør det ultimative kvalitetsstempel og rummer uvurderlige pr-muligheder.
»Det er selvsagt fantastisk, at vi nu kan fortælle vores kunder, at DLF skal levere græs til de kommende verdensmesterskaber. Det er en uvurderlig anerkendelse af vores ekspertise, og det vækker omgående interesse for vores produkt, når folk hører, at verdens bedste fodboldspillere skal løbe rundt på vores græs,« siger Søren Halbye, koncerndirektør for salg- og marketing i DLF til Jyllands-Posten.
DLF er en af verdens førende producenter af græsfrø og leverer allerede græs til en lang række fodbold- og golfbaner i hele verden.
»Men det er første gang, at vi får leverancerne til verdensmesterskaberne,« fortæller Søren Halbye.
Hvis spillere og trænere bliver tilfredse med banerne i Sydafrika, vil det forbedre DLF's muligheder for at vinde leverancerne til kommende slutrunder som EM 2012 i Polen og Ukraine samt verdensmesterskaberne i 2014 i Brasilien.
Tip en ven
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.