Sabine Pedersen og Frederikshavn Fox havde godt fat i kampen mod Nykøbing Falster, men brændte for meget på målvogter Line Pedersen, som stod sit livs kamp. Arkivfoto: Grete Dahl.
Frederikshavn Fox vandt sikkert med 37-25 på udebane over Brabrand i kvindernes 1. division i håndbold, og samtidig tabte de to førerhold, så nu kan vendelboerne igen nå den direkte oprykning.
Resultaterne flaskede sig perfekt for håndboldkvinderne fra Frederikshavn Fox, da førerholdene fra Silkeborg-Voel KFUM og Roskilde begge tabte.
Med sejren til Fox er Silkeborg-Voel og Roskilde nu i front med 27 point, mens forfølgerne fra Frederikshavn og Ringkøbing begge har 26.
- Og vi mangler at møde Silkeborg-Voel og Roskilde på hjemmebane, så det ser rigtig spændende ud, siger Sabine Pedersen fra Fox, der med seks mål bidrog godt til vendelboernes sikre sejr i Brabrand.
Især angrebsspillet fungerede godt for Fox, og der blev spillet både bredt og individuelt i opgøret, hvor samtlige markspillere hos frederikshavnerne kom på scoringslisten.
Topscorer for Fox blev Lene Tønnesen med otte mål, mens Lise Kirkegaard lavede syv.
Tip en ven
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.