En snes mennesker fra egnen drog lørdag på en mindre pilgrimsvandring mellem tre kirker

Der er ingen grund til at gøre mere væsen af sig, end man er berettiget til som thybo - ellers skal man nok få smidt Janteloven i nakken ...

Lørdagens pilgrimsvandring under ledelse af pastor Finn Feilan, Hansted, var da også holdt på det helt jævne og menneskelige plan, selv om der naturligvis også var små pust fra den ?rigtige? pilgrimsvandring til Santiago de Compostela i det nordvestlige hjørne af Spanien og fra det himmelske.

Listen over tilmeldte var lidt fattig, men flere mødte op uden tilmelding, så der blev en snes stykker i alt til vandringen, der ifølge den arrangerende pilgrimsgruppe strakte sig over 12 km.

Fodgang og tankegang

Mødestedet var Hansted kirke, hvorfra en bus kørte de lokale pilgrimme til Vigsø kirke - her gik starten. Der blev indledt med en kort andagt i kirken, afsluttende med følgende ord at vandre på: ?Gud, lad mig se dig i verden?.

Ideen var så, at man skulle lade fødderne vandre den planlagte sti, mens tanken i stilhed kunne få lov til at vandre sine egne veje.

Ruten gik fra kirken ned til stranden og derefter vestpå, indtil en sti førte op over terrænet og videre til Ræhr.

Mennesket skal ikke leve af brød alene - men det er nu ganske godt efter at have travet halvanden time gennem Guds skaberværk - som menneskelige pilfingre ned gennem generationerne har søgt at ?forbedre?.

Salmesang til arbejdet

Den planlagte pause i og ved kirkens forpagterbolig blev sløjfet - for at ingen skulle gå kold. Her var der oprindelig afsat tid til at snakke lidt med hinanden.

Inden den videre færd blev der holdt andagt i Ræhr kirke, som ellers er lukket for tiden på grund af ombygning. En maler var til stede, og han fik salmesang til arbejdet.

Herefter var retningen stort set stik vest, indtil man fik hav i sigte. Den sidste del af turen gik ad stien helt ude bag fyret. Og så blev der sluttet af med dagens tredje andagt, i Hansted kirke.

Flere vandringer

Bagefter var der udbredt tilfredshed med arrangementet som helhed, men meningerne var delte med hensyn til formen. Det handlede bl.a. om tavshed eller tale, om tempo, om pause og om fællesskab.

Denne pilgrimsvandring var den første i Thy i nyere tid, og Finn Feilan kunne ved afslutningen oplyse, at flere andre præster i provstiet også er optaget af pilgrimsvandringer, så til efteråret arrangeres der en igen, denne gang med flere sogne involveret.