Kaffe skal der til når bryghuset har generalforsamling

Relaterede billeder

Avisannonce

Annonce

Annonce

Keld Thomsen har mere end to årtiers erfaring som praktisk hjælper ved generalforsamlingen. Han er nu manden med det store overblik, og det er vigtigt, hvis alt skal klappe.
Keld Thomsen har mere end to årtiers erfaring som praktisk hjælper ved generalforsamlingen. Han er nu manden med det store overblik, og det er vigtigt, hvis alt skal klappe.

Klokken 13.30 starter brygningen af 3.600 kopper kaffe til aktionærerne

Alle har deres faste pladser, når Thisted Bryghus har generalforsamling. Det gælder også for de mange, der gi"r en hånd med så hele arrangementet klapper som det skal.

Selv om det handler om en generalforsamling i en erhvervsvirksomhed, der beskæftiger sig med brygning af øl, skal der alligevel en kop kaffe eller to til, når beretning og regnskaber skal fordøjes - eller helt præcis 450 kander kaffe, som brygges over to omgange. Det svarer til cirka 3.600 kopper kaffe brygget af fire damer, som sætter vandet på allerede klokken 13.30.

- Ellers når vi det ikke, og folk skal jo have en kop kaffe, inden de begynder at spille kort, siger Keld Thomsen, hvis rolle før under og efter generalforsamlingen er at holde styr på den hær af frivillige fra TFC, Thisted Svømmeklub og FHIF, som på den måde tjener en skilling til klubberne. En af kaffedamerne er i øvrigt hans kone Anne-Marie, som også har andre opgaver under arrangementet. Og før.

- Vi skal gerne lave lidt nyt hvert år, fortæller Anne-Marie Thomsen, der sammen med to andre damer har foldet 1.300 servietter og forsynet hver og en af dem med enten en Porse Guld etiket eller en Thy Classic etiket - to værdsatte klassikere fra bryghuset.

- Vi har lavet lidt flere, end der kommer deltagere i generalforsamlingen, men hellere 20 servietter flere, end der er brug for, siger Anne-Marie Thomsen, der synes det er hyggeligt at være med i kulissen, hvor hun har været de sidste fem generalforsamlinger.

Alt klar

- Når vi går hjem i aften, er alt bare klar. Det hele er virkelig pænt, men det er en stakket frist, for folk kommer i god tid - og så skal bordene ryddes, så der kan spilles kort inden generalforsamlingen starter.

Borddækning og andre indledende manøvrer klares af 30-35 frivillige, servering og oprydning efter generalforsamlingens gule ærter kræver 154 frivillige, og når de er færdige, så rykker TFC"s ynglingehold ind og rydder op.

- Vi taler vel om rundt regnet 250 frivillige, som løser en eller anden opgave fra fredag aften og til søndag morgen, når alt er ryddet på plads, siger Keld Thomsen, som efterhånden har mere end to årtiers erfaringer at trække på som frivillig medhjælp til generalforsamlingen. I det senere år har han været "manden med overblikket".

- Men når vi først er hjemme hen ad søndagen, så er vi også godt brugte, siger han.

Tip en ven Print artikel

Kommenter denne artikel

Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.

Nordjyske.dk lige nu

Det sker

Alle SportMusikFilmTeaterUdstillingerSøgMangler dit arrangement?Aalborg i Rødt
                 
<september 2010>
mationtofr
303112345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930123
45678910

Næste Toparrangement

Karolinelund after dark
Sted
Karolinelund
Dato
02-09-2010
Læs mere