Rusty Strings synger flest covernumre, men arbejder på at få skrevet nogle flere sange selv. Og så drømmer de om at gå hele vejen. Foto: Peter Mørk
Rusty Strings gør klar til talentkonkurrencen "Scenen er klar"
For halvandet år siden begyndte Kevin og Kenny at spille sammen på guitar og trommer, og da Elina trådte til som sangerinde, havde de et band. Siden har de skiftet navn et par gange og har også fået to ekstra medlemmer med - Jeppe på guitar og Martinus på bas. Rusty Strings stiller op til "Scenen er klar - chancen er din" og er klar til at prøve sig selv af.
De 15 til 18-årige bandmedlemmer er alle selvlærte, og deres største jobs indtil nu har været at spille til Vesløs byfest samt nogle private arrangementer. Men de glæder sig til udfordringen i at stille op til Sydthy Erhvervs- og Uddannelsescenters talentkonkurrence.
- Det bliver fedt at få noget positiv kritik, og finde ud af, hvor gode vi egentlig er, siger Martinus.
Tip en ven
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.