Et sunket skib i Agger Havn førte onsdag eftermiddag til en større indsats fra Beredskabsstyrelsen Nordjylland og Falck i Hurup, da der sivede olie ud fra skibet. Foto: Peter Mørk
Beredskabsstyrelsen Nordjylland og Falck i Hurup rykkede ud for at få has på en begyndende olieforurening.
Et sunket skib i Agger Havn førte onsdag eftermiddag til en større indsats fra Beredskabsstyrelsen Nordjylland og Falck i Hurup, der rykkede ud for at få has på en begyndende olieforurening.
Ifølge indsatsleder Bent Christensen fra Falck i Hurup, sank skibet for en par dage siden. Men problemerne opstod først, da en hydrauliktank sprang og der begyndte at sive olie. Indsatsen gik ud på at save en 100 meter lang og 50 centimeter bred rende ud i den op til 60 cm tykke is i havnen. Herefter ville man lægge en flydespærre ud i renden for at inddæmme olieforureningen.
Tip en ven
Print artikel
Klik på "Kommenter denne artikel", og start en debat om denne artikel på DitCentrum.dk. De seneste kommentarer bliver også bragt her på siden.